Billede beskrivelse

Stor gratis koncert: Kom med til Musik på Volden

Der lagt op til en fantastisk havefest for alle aldre, når blandt andre Bryan Rice kommer og optræder

31. maj 2018 kl. 09.42

KLARUP: Vejrmeldingen for lørdag byder på sol og 26 grader, og det kan sende en del mennesker afsted til Klarup, hvor der er fest.

Musik på Volden er en gratis koncert, der altid holdes den første lørdag i juni på Volden i Klarup. I år falder den dermed 2. juni, og man kan glæde sig til en fest, der skal være hyggelig for alle aldersgrupper. Derfor er der også planlagt underholdning, der rammer bredt.

I år kan du opleve Bryan Rice, Østre Gasværk, K-DeLuxe, Nikolaj og Piloterne, Michael Back og Trylle Thomas. Hele herligheden starter fra klokken 14, når kulturrådmand Mads Duedahl byder velkommen. Derefter vil der være alt fra musik til ballondyr på programmet, der slutter klokken 22.00.

Der kan findes boder på pladsen, der sælger mad, drikke, slik, kage og kaffe, og så vil der også være ponyridning til dem, der skulle være friske på en ridetur.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste