Billede beskrivelse

Stop vold mod kvinder: March i midtbyen sætter fokus på sagen senere i dag

I dag kommer march mod vold imod kvinder til Aalborg

17. februar 2022 kl. 11.53
Opdateret kl. 13.03

AALBORG: Siden Mia Skadhauge Stevns død er opmærksomheden omkring vold mod kvinder kommet i fokus. Der er blevet arrangeret march i København til ære for Mia og alle andre kvinder, der har oplevet vold på grund af deres køn.

Sidst på eftermiddagen i dag, torsdag 17. februar, er det så i Aalborg, der er march. Center for Magtanalyse og Amnesty International står bag invitationen i solidaritet med de kvinder, der har oplevet vold. Marchen starter på Gabels Torv klokken 17.30, og der opfordres til bære et hvidt bånd, der symboliserer, at man er imod vold mod kvinder.

- Vi har alle ret til at føle os trygge. Vi har ret til at vide, at vi kan komme sikkert hjem efter en aften i byen. Vi kræver, at regeringen tager ansvar! Vi siger: ”Stop, ikke mere", skriver arrangørerne.

En af folkene bag marchen er Malene Thomsen. Det er en vigtig sag for hende, da alle hun kender selv har eller kender nogen, som har oplevet vold.

- Jeg nægter at acceptere dette som en del af præmissen for at være kvinde, fortæller Malene Thomsen.

Du kan læse mere om begivenheden her på Facebook.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste