Billede beskrivelse

Spottet på gaden: Frederikke måtte opgive drømmen

Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

06. februar 2020 kl. 10.22
Opdateret kl. 10.33

Navn:Frederikke Pultz

Alder:18 år

Bopæl:Aalborg

Beskæftigelse:Holder orlov

- Lige for tiden holder jeg orlov fra gymnasiet. I efteråret var jeg på højskole, og jeg er lige startet på en malerskole her i Aalborg. Jeg har været elitefodboldspiller, men for halvandet år siden fik jeg en alvorlig skade i hoften. Det var med til, at jeg gik ned med stress og fik en depression. Målet var at blive professionel – det var det, vi alle gik efter – og mange af mine veninder er på landsholdet i dag. Så det har været en stor sorg at miste fodbolden.

Til gengæld var det virkelig godt at være på højskole. Det har været med til at få mig på højkant igen. Jeg har lært mig selv bedre at kende, og jeg har opdaget nogle andre og nye interesser, som jeg virkelig synes, er spændende. Det har gjort, at jeg har fået ro i maven. Lige nu er det vigtigste, at jeg finder mig selv, og finder ud af, hvad jeg vil. Og jeg har ikke travlt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste