Anne Schyberg Petersen havde først helt andre planer, da hun startede på medicinstudiet. Men nu vil hun være læge. Foto: Thomas Lee Christensen
Spottet på gaden: Anne skiftede mening, nu vil hun være læge
Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg
Navn:Anne Schyberg Petersen
Alder:23 år
Bopæl:Aalborg
Beskæftigelse: Medicinstuderende på AAU
Jeg læser medicin, for jeg synes, kroppen er fantastisk.
Det er et mega spændende fag. Jeg havde egentlig tænkt på en helt anden retning end lige det at være læge, for jeg ville bruge bacheloren til at læse folkesundhedsvidenskab. Men da jeg så kom i gang med medicin, fandt jeg bare ud af, at jeg skulle være læge.
Vi kom ud på sygehuset allerede på første semester, bare en enkelt dag og snakkede med patienterne i en time. Det har vi gjort igennem hele bacheloren for at få koblet teori sammen med praksis. Det, synes jeg, fungerer skide godt.