Yes, nu sker det snart: Succesbrand klar med vild nyhed til kvinder
Bukserne fra Shaping New Tomorrow kommer i limited edition, så du skal nok være hurtig, hvis du vil eje et par
AALBORG: Det her er en nyhed, rigtig mange har ventet på i meget lang tid: Succesbrandet Shaping New Tomorrow er nemlig klar med sine perfect pants - til kvinder.
På sociale medier og i de fysiske butikker har interessen længe været enorm, og det er da også derfor, SNT nu er klar med bukserne, der følger samme koncept som de populære perfect pants til mænd: Bukser, der med kombinationen af komfort og stil, er blevet et hit i både ind- og udland.
- Vi har længe gået med tanken om også at lave perfect pants til kvinder, og vi har brugt næsten to år på at udvikle bukserne, siger Christoffer Bak, der er er medstifter og chief innovation officer.
- Det er vigtigt for os, at de er feminine i looket, de er ikke bare en kopi af bukserne til herrer. Vi har arbejdet meget med pasform og detaljer, så bukserne er skræddersyet til kvinder.
Og helt i tråd med de øvrige bukser, skjorter og trøjer, du finder hos Shaping New Tomorrow, så er de nye perfect pants lavet i bæredygtigt, genanvendeligt materiale.
- For os er målet altid at lave nogle fede bukser, som kunderne bliver glade for, siger Christoffer Bak.
For ham og de to øvrige ejere af SNT, Kasper Ulrich og Christian Aachmann, har det været vigtigt at inddrage brugerne i hele processen omkring bukserne. Derfor har de tre brugt sociale medier og blandt andet spurgt, hvilke farver kunderne foretrækker, hvad der er vigtigt, når man køber bukser - og hvordan man finder den optimale pasform.
Hvad det så præcis er endt med, er indtil videre en hemmelighed, ligesom Christoffer Bak heller ikke vil sætte dato på, hvornår du kan købe the perfect pants.
- Men de kommer i limited edition senere på året, og det er mit estimat, at man skal være relativt hurtig, hvis man vil nå at købe et par, siger han om bukserne, der bliver lavet i tre forskellige farver.