Billede beskrivelse

To ejendomskøb indikerer, at Rema 1000 er på vej i gamle Aldi-bygninger

21. maj 2025 kl. 06.00

Der er både en 365discount og en Netto i umiddelbar nærhed. 

Og lige over for har Lidl tidligere annonceret store planer ved at opkøbe Nr. Uttrup Torv for et tocifret millionbeløb

Så det er et fyldt farvand, Rema 1000 bevæger sig ind på, hvis dagligvarekæden gør alvor af at rykke ind i den tidligere Aldi-butik på Hjørringvej.

Den ejer Rema 1000 som bekendt fra en tidligere storhandel med den tyske kæde, der helt har trukket sig fra Danmark.  

Siden september 2023 har Aldi-butikken stået tom og uberørt hen - men snart kan der måske være aktivitet på vej på adressen. 

I hvert fald har Rema 1000-koncernen købt stort ind på naboadresserne, da man har erhvervet sig de to ejendomme på Hjørringvej 48 og 50.

Det fremgår af ejendomsplatformen Resights. 

Det bestyrker imidlertid planerne om et forestående Rema 1000-rykind på adressen.

Over for Ligeher.nu vil dagligvarekædens kommunikationsdirektør, Jonas Schrøder, dog hverken be- eller afkræfte de oplysninger.

- Vi kan desværre ikke sige mere på nuværende tidspunkt, skriver han i et kort mailsvar. 

Rema 1000 tæller i forvejen tre butikker i Nørresundby - én på Viaduktvej, én i Løvvangcentret og én på Vestergade. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste