Billede beskrivelse

Tine åbner ny butik i midtbyen

29. januar 2026 kl. 14.30
Opdateret kl. 14.48

AALBORG: Snart åbner endnu en butik på Nørregade, når Mini Something slår dørene op i nummer 5.

Bag butikken står Tine Lund, som allerede er et velkendt ansigt på gaden. 

Hun driver nemlig butikken ved siden af, Something by Tine Lund, hvor man kan købe kvalitetsdametøj, interiør og accessoires.

Billede beskrivelse

– Vi har bæredygtige brands og mange danske mærker i butikken. Og vores tøj er lavet af bomuld, hør eller andre naturmaterialer.

For Tine er det nemlig vigtigt at have ting af høj kvalitet.

– Jeg plejer at sige: Hvis det ikke holder stilmæssigt, er det lige meget, at det er god kvalitet. Og hvis kvaliteten ikke holder, er det lige meget, at det er god stil – så får man jo ikke fornøjelsen af det alligevel.

Billede beskrivelse

Det er dette univers, hun nu viderefører i en børneudgave med Mini Something. 

Her vil kunderne fremover kunne købe nøje udvalgt børnetøj, legetøj og andre børneting.

Og Tine har stor erfaring på området – ud over Something by Tine Lund har hun nemlig tidligere drevet en børnetøjsbutik i 15 år i Viborg.

Mini Something får adresse på Nørregade 5, og butikken åbner i februar. Den præcise åbningsdato er endnu ikke fastsat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste