Billede beskrivelse

Temabutik skyder op i Nørregade: Velkendt indehaver står bag

23. oktober 2025 kl. 06.01

- Vi skal have lidt gang i den og noget sjov i gaden. 

Sådan lyder det fra Michael Larsen, der er indehaver af tøjforretningen Albert Rex i Nørregade. 

Billede beskrivelse

Han har i den seneste tid puslet med en ny idé, som han allerede i dag - torsdag 23. oktober - er klar til at lancere for offentligheden i Aalborg. 

En ny såkaldt temabutik åbner nemlig i nabolokalerne, der tidligere har huset en Bahne-forretning og senest var hjemsted for et galleri. 

Billede beskrivelse

 Konceptet bag forklarer Michael Larsen mere om her: 

- Vi lancerer den nye butik med fire shop-in-shops med inspiration fra vinter, efterår/forår, sport/homeware og en bazar-afdeling. 

Billede beskrivelse

- Vi vil gerne gøre lidt ekstra for vores kunder og også gerne gøre tingene på en lidt anden måde. Man skal inspireres som kunde her, og det er temabutikken vores bidrag til at gøre. 

Foruden et udvalg af modetøj og andet fra Albert Rex-forretningen byder Michael Larsen også på lidt godt at spise, når aftenen falder på. 

Billede beskrivelse

- Det skal være lækkert at komme ind i vores butik, så derfor gør vi lidt ekstra ud af det. 

Temabutikken bliver åbnet under navnet "Efterårsfestival - med en snert af sommer" og har åbent hver onsdag og torsdag kl. 16-19 frem til slutningen af november. 

Sidste åbningsdag bliver søndag 30. november, hvor temabutikken har åbent kl. 10-15. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste