Stort lagersalg af garn vender tilbage til Aalborg
AALBORG: De var her senest i midten af august - og forud for julehandlen vender garnvirksomheden Gaia nu retur til Aalborg.
Det sker med endnu et stort lagersalg, skriver Gaia i en pressemeddelelse.
Garn Outlet - som man selv kalder pop up-butikken - får igen hjemme i Nørregade, præcis som tidligere på året.
- Vi er på vej i en ny retning og introducerer flere nye kvaliteter og farver, og derfor skal vi have frigjort noget plads på lageret. Det fede ved garn i god kvalitet er, at det får liv i hænderne på den, der skaber - og derfor aldrig er ‘out of style’. Det gør et outlet som det her både meningsfuldt og sjovt, siger Isolde Marie Pedersen, der er Creative Director hos Gaia.
Udvalget i den nye garnbutik kommer til at bestå af garn fra det nuværende sortiment, oplyser Gaia.
Og når en farve eller kvalitet bliver udsolgt, bliver den ikke fyldt op igen i denne omgang - så det er med at være hurtig, hvis man vil sikre sig bestemte varianter, lyder det.
Lagersalget åbner første gang mandag 24. november - og har sidste åbningsdag lørdag 29. november.
Åbningstiderne i den periode lyder, at der er åbent kl. 10-17 mandag-torsdag, kl. 10-19 fredag og kl. 10-13 lørdag.
Du finder Gaias garnlagerudsalg på adressen Nørregade 12.