Se billederne: Stor juleudstilling er åbnet i Plantorama

Især tre ting hitter blandt kunderne i plantecenteret

21. oktober 2022 kl. 18.04

AALBORG: Er du vild med jul - og kan du bare ikke få nok af nisser, gran og julekugler? Så er det oplagt at tage en tur i Plantorama, for plantecenteret i City Syd har åbent sin populære juleudstilling.

Billede beskrivelse

Og du er bestemt ikke alene, hvis du allerede nu har brug for inspiration og oplevelser på det 1000 kvm store marked, der både rummer den klassiske jul og nyheder med et tvist.

- Vi skaber et oplevelsesunivers for hele familien, her er hyggeligt med noget for enhver smag, siger Henrik Christiansen, der er centerchef i Plantorama Aalborg.

- Vi kalder det Julens Jul, og her er alt fra mekaniske nisser til julelandsbyer - fra juletræer til pynt - og alt hvad du ellers behøver for at blive klar til jul.

Og med knap to måneder til juleaften er det især tre ting, der hitter blandt kunderne.

- Allerede sidste år var julekuglerne meget populære, og det kommer bag på mig, at salget vækster endnu mere i år. Det buldrer derud af, og vi har flere end 200 forskellige slags, fortæller han om kuglerne, der har fået et tvist.

Billede beskrivelse

- De er formet som både donuts, brandbiler og postkasser. Vi kan se, at mange børn synes, kuglerne er fascinerende og synes, det er sjovt, at de selv kan vælge, hvilke de gerne vil have på juletræet.

Udover salget af julekugler, så topper interessen også for kunstige stearinlys med batterier, så vi får hyggeligt lys uden at bruge strøm - og så er der noget, centerchefen ikke helt havde set komme.

For mens Plantorama har valgt at droppe udendørs julebelysning i år for at spare på strømmen, tyder det ikke på, at det er en tendens, der går igen blandt kunderne.

Billede beskrivelse

- Vi kan se, der stadig bliver solgt rigtig mange lys til udendørs brug.

Henrik Christiansen peger dog på, at det er LED-pærer, der spreder lys i mørket, og strømforbruget dermed ikke nødvendigvis er så stort. Og så handler det måske også om at værne om det trygge og kendte i en tid med trængsler.

- Mange har det rigtig hårdt i øjeblikket, men julen kan de ikke tage fra os, siger han.

- Vi har også brug for noget at se frem til, noget at samles om og hygge os med.

Billede beskrivelse

Derfor betyder julen også noget helt særligt i Plantorama.

- Vi er et oplevelsescenter, der hele tiden skaber nye events. Det er vigtigt for os, at vi har forskellige aktiviteter året rundt, så kunderne ikke føler, at de altid bliver mødt af det samme, når de besøger Plantorama, lyder det fra centerchefen.

- Og vi kan se, at vi appellerer bredt med vores initiativer, vi prøver altid at nå så mange som muligt.

Billede beskrivelse

Du kan opleve Julens Jul i Plantorama i City Syd  frem til - jul.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste