Pop-up i Aalborg-showroom: Shop nye kollektionsprøver med 70% rabat
Det aalborgensiske modetøjsbrand Sissel Edelbo inviterer endnu engang til pop-up-salg i deres showroom.
Det sker på tirsdag d. 11. juni på Lyngvej 1D i Aalborg fra kl. 7 til 18, hvor du kan finde 2. sorteringsvarer og nye kollektionsprøver med op til -70% rabat.
- Det er den perfekte mulighed for at få fat i nye, lækre kjoler, toppe, accessories og meget mere til sommeren, siger Sarah Hviid fra Sissel Edelbo til Aalborg.nu.
Brandet er kendt for et stort fokus på miljø og bæredygtighed med kollektioner, der er skabt af genbrugsmaterialer fra Indien. Derfor giver et lagersalg også rigtig god mening.
- Vi stræber altid efter at finde de bedste løsninger, både når det gælder mode og miljø. Derfor vælger vi at tilbyde vores 2. sorteringsvarer til gode pris i stedet for at lade dem gå til spilde, udtaler Sarah.
De farvestrålende styles kan derfor have små fejl eller mangler, men stadig bringe liv og glæde til din sommergarderobe. Alle varer købes som beset, og man kan ikke bytte varer, der er købt på dagen.
Der vil løbende blive fyldt op med nye varer hele dagen, så ingen kommer forgæves i jagten efter et farvestrålende fund.