Only & Sons klar med kæmpe åbningsfest - og der er tilbud på alle varer
Butikken med herretøj åbner tidligere end planlagt, så der er ikke længe til, du kan shoppe løs
AALBORG: Det var noget af en nyhed, da vi kunne fortælle, at Only & Sons satser stort og åbner her i Aalborg - noget der bliver fejret med et brag.
For når forretningen med herretøj snart slår dørene op, er du inviteret til åbningsfest i tre dage, hvor der er 25 procent rabat på alle varer i forretningen.
Og hvornår sker det så? Egentligt var det planen at åbne i maj, men arbejdet med at gøre forretningen i Aalborg Storcenter klar er gået hurtigere end forventet - og derfor kan du shoppe løs allerede fra på fredag, 28. april.
Tøj til rimelige priser
Konceptet er god kvalitet til skarpe priser.
- Vi har oplevet, at herretøj ofte er markant dyrere end tøj til kvinder, og det, synes vi, er forkert. Derfor vil vi også gerne give mænd en god oplevelse i butikken og tøj til rimelige priser, har Karoline Poulsen tidligere sagt til os. Hun der er kædechef i Bestseller, som Only & Sons er en del af.
- Vi har holdningen, at der skal være noget for både studenten og pensionisten, siger hun og understreger, at priserne ikke gør, at man går på kompromis med den gode service.
- Vi tror på de fysiske butikker og den fysiske kontakt med kunderne.
Only & Sons åbner i Nygade i Aalborg Storcenter på fredag 28. april klokken 10, og udover tilbud hele weekenden står personalet klar med kaffe og kage til de morgenfriske.
Det er den landsdækkende kædes tredje butik.