Nu flytter Uno-X ind på Østerbro
Men bare rolig 7-Eleven butikken vil forsat blive liggende på hjørnet af Skibsbryggerivej og Østerbro, så du kan svinge forbi, når sulten melder sig eller når du mangler snacks og drikkevarer.
– Det eneste der ændrer sig, er brandet på skiltet ude foran, idet Uno-X overtager efter Shell. 7 Eleven butikken fortsætter fuldstændig uforandret, siger Claus Gottlieb, som er markedsdirektør for Uno-X.
Han tilføjer:
– Stationen på Østerbro i Aalborg er en af byens bedste, så den kører vi videre med.
Ændringerne sker nemlig i takt med at Shells lejekontrakt på stationen på Østerbro udløber, og efter som den er ejet af Uno-X har de nu valgt at tage stationen tilbage. Det samme gælder på i alt 57 adresser rundt om i landet.
Uno-X ønsker nemlig at komme tættere på danskerne og investere i fremtidens løsninger til bilister med elbil. Ved at overtage i alt 57 stationer, bliver Uno-X det næststørste netværk af tankstationer i Danmark efter OK med 280 stationer.
Omkringliggende forandringer
Foruden logoet på stationen bliver vaskehallen også udskiftet til Uno-X.
– Vi får selvfølgelig også vaskehallerne med, som bliver Uno-X-brandet. Her er der samme mulighed for abonnementer og forholdsvis lave priser, siger Claus.
Skiftet træder officielt i kraft den 1. januar. Herefter vil tankstationerne gradvist blive omdannet til Uno-X, med en forventning om at være fuldt gennemført til den 1. maj.
Det vil fortsat være muligt at benytte sit Shell-erhvervskort på de nye Uno-X-stationer.