Billede beskrivelse

Nu åbner ny genbrug midt i Aalborg

16. februar 2026 kl. 14.02
Opdateret kl. 14.58

AALBORG: Så er der godt nyt til alle genbrugselskere i Aalborg.

På torsdag slår Life Genbrug dørene op til deres helt nye butik på en af byens mest centrale adresser – nemlig midt på Aalborg Banegård.

Nøje udvalgt sortiment

Life Genbrug findes allerede i Skalborg, Suldrup, Klarup og Støvring – og med åbningen på banegården bliver det den femte butik i rækken.

Billede beskrivelse

Den nye butik kommer dog til at skille sig en smule ud. 

Her bliver sortimentet tøj, bøger, spil, brugskunst og andre varer, som er nøje udvalgt med særligt fokus på kvalitet og mærkevarer.

– Den her butik bliver vores lidt mere eksklusive butik. Her satser vi på de lidt mere lækrere varer. I tøjafdelingen betyder det, at det bliver mærketøj og kvalitetstøj. I brugskunstdelen bliver det mærker, man kender, forklarer Lotte Lauritsen, som er ansat af Life Genbrug.

Billede beskrivelse

Butikken slår dørene op torsdag den 19. februar klokken 13 på adressen John F. Kennedys Plads 3, 9000 Aalborg.

Åbningstiderne bliver herefter mandag til fredag fra klokken 13-17 og lørdag fra klokken 10-14.

Billede beskrivelse

Hvad er Life Genbrug?

Life Genbrug er en del af Charity, en nonprofitorganisation, der driver og støtter sociale projekter, hjælper udsatte familier og skaber stærke fællesskaber.

Overskuddet fra butikkerne går direkte til sociale indsatser og lokale aktiviteter såsom Vintermad, støtte til ukrainske flygtninge og projekter som Miniby og Fælleshuset, der skaber trygge og inkluderende mødesteder for børn, unge og familier.

Life Genbrug søger lige nu unge frivillige til den nye butik.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste