Nu åbner den nye Matas i Hasseris: - Det bliver en sanseoplevelse
Kort fortalt:
- Matas i Hasseris Bymidte åbner for en ny og dobbelt så stor forretning på fredag kl. 9.30.
- Til åbningsfesten vil der være goodiebags, lykkehjul og smagsprøver.
Matas flytter til Hasseris Bymidte, og store manager Charlotte Skoda Poulsen glæder sig til at slå dørene op til en helt ny og dobbelt så stor butik, hvor kunder kan dufte, føle og prøve mere end nogensinde før.
- Det bliver en sanseoplevelse udover det sædvanlige, for vi bliver nemlig en såkaldt Matas Life-butik. Det betyder, at der er kælet ekstra for detaljerne, vi har endnu større sortiment og man kan røre, dufte og teste en masse af produkterne, fortæller hun.
Flere kategorier og nye brands
Matas har boet ovre på den anden side af Hasserisvej, men bliver nu en del af den nyrenoverede Hasseris Bymidte. De nye lokaler er på 200 kvm, og er særligt bygget og indrettet til Matas.
Som noget nyt bliver der et område med spejle og make-up-borde, hvor man kan få lagt sin make-up eller få lavet en hudanalyse. Med flere kategorier og tydelige opdelinger i butikken bliver det mere overskueligt og tilgængeligt at finde og prøve produkterne - uanset om du er ude efter ny inspiration til hudplejerutinen eller om du hurtigt skal finde den ansigtscreme, du altid har brugt.
- Vi får også en række nye brands, som kunderne har efterspurgt. Blandt andet hudpleje fra Clarins og Origins, make-up fra Ecooking og dufte fra Yves Saint Laurent og Prada.
Lige nu går Charlotte og hendes kollegaer og sætter alle de nye varer på hylderne og forbereder til stor fest til butiksåbningen på fredag.
Goodiebags, lykkehjul og smagsprøver
Festlighederne starter kl. 9.30 på fredag d. 13. okotber, hvor dørene åbnes til den nye butik. Her kan man finde lækre tilbud, lykkehjul med fornemme præmier og goodiebags til en værdi á 700 kr. til de første 100 kunder, der handler for mindst 300 kr.
Man kan i dagens anledning også få lagt make-up af Nilens Jord, samt få en hudscanning og -analyse af Beate Pacifique. Derudover vil der være smagsprøver på en ny kollagenpulver.