Billede beskrivelse

Martin runder 10.000 ordrer – det hele startede i et skur

03. februar 2026 kl. 06.03

AALBORG: Det hele begyndte som en hobby i skuret derhjemme, hvor Martin Bak startede sin egen virksomhed.

I dag har hans webshop Lukaki rundet ordre nummer 10.000 – og for Martin er det stadig lysten, der driver værket.

– Jeg bruger gerne to til tre timer hver aften, når familien sover. Jeg synes, det er sjovt, fortæller han, da Aalborg LigeHer.nu besøger ham.

Et sportsunivers

Lukaki er en online webshop med alt, hvad et sportshjerte kan ønske sig.

Her kan man købe alt fra klubmerchandise til stilrent interiør – og meget, meget mere.

– Jeg tror, der er omkring 500 varer, fortæller han.

Billede beskrivelse

Og det er særligt hans opbevaringsprodukter, der går som varmt brød. Her har han haft fokus på, at designet skal være diskret og passe ind i hjemmet – selv når det handler om fodbolde, medaljer, kasketter og trofæer.

Startede med fodboldmål

Historien om Lukaki begynder for omkring fem år siden.

– Jeg finder ud af, at jeg vil prøve noget nyt i livet.

Derfor begynder Martin at studere igen, og samtidig begynder han at bygge fodboldmål i sit skur og sælge dem på DBA.

Det giver Martin blod på tanden, og i januar 2021 stifter han Lukaki sammen med sin studiekammerat Tobias Hjørringgaard Kristensen.

Se også
Fodboldmål, kegler og bolde: Iværksættere står bag ny webshop
Billede beskrivelse

I dag driver Martin virksomheden alene ved siden af sit fuldtidsarbejde – direkte fra hjemmet, med lager i kælderen og i skuret, hvor det hele startede.

Når arbejde føles som leg

Martin brænder fortsat for projektet – og snart løfter han sløret for flere spændende nyheder.

– Jeg har netop fået udviklet tre nye produkter, og det er ret unikt, fordi dem har jeg selv tegnet. De kommer om en måneds tid.

Men det handler ikke kun om produkter og salgstal. For Martin giver det også mening at bruge sin virksomhed til at gøre en forskel for andre.

Billede beskrivelse

Flere gange har han lavet auktioner til fordel for Børns Vilkår – blandt andet i samarbejde med Johni Hefty.

– Det motiverer mig, og det gør mig sgu glad at kunne støtte sådan et formål. Det giver værdi for mig, og det er også en af de ting, der gør det sjovt.

Som prikken over i’et har Lukaki netop rundet ordre nummer 10.000 – en milepæl, der betyder, at Martin nu modtager en pris fra Shopify.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste