Billede beskrivelse

Louise står klar med over 100 dufte i ny butik

12. november 2025 kl. 14.00
Opdateret kl. 17.07

AALBORG: I midtbyen dufter der nu ekstra godt.

Det skyldes, at Arome - Aalborgs nye parfumebutik - netop har slået dørene op.

Og bag disken står shopmanager Louise Jensen klar til at hjælpe duftglade aalborgensere med at finde netop den parfume, der passer bedst til dem.

Et hav af dufte

Når du træder ind i Arome, mødes du af reoler fyldt med parfumeflasker i alverdens former og farver.

– Jeg har ikke det præcise tal, men der er i hvert fald over 100 forskellige dufte, fortæller Louise Jensen til Aalborg LigeHer.nu.

Billede beskrivelse

Sortimentet byder både på mande-, kvinde- og unisexparfumer, så der er noget for enhver smag.

- Vi har parfumer, som er importeret fra de Forenede Arabiske Emirater. Og parfumerne er dupes af kendte mærker, forklarer Louise Jensen.

Find parfumerne her

Arome slog officielt dørene op i sidste uge, og det blev markeret med en åbningsfest fredag den 7. november.

Butikken ligger på Urbansgade 26, i lokalerne hvor Kirkens Genbrug tidligere holdt til.

Ud over et bredt sortiment af parfumer, fungerer Arome også som pakkeshop.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste