Billede beskrivelse

Line rykker Aalborg-kendt koncept ind i gågaden

22. november 2024 kl. 17.02

Du kan sikkert huske dem fra Slotsgade. 

Her havde genbrugskonceptet Alice in Secondhand en pop up-shop, der dog lukkede før sommerferien. 

Men nu er makkerparret Line Petersen og Karina Skovmand tilbage med Alice in Secondhand i Aalborg. Det fortæller de til Ligeher.nu Aalborg. 

Billede beskrivelse

Makkerparret ejer og driver allerede Kilo Vintage Sale i Bredegade - og det er nærmest lige over for, at den nye Alice in Secondhand-butik åbner. 

Det bliver nemlig i de gamle Only-lokaler i gågaden på Bredegade 9. 

- Det giver super god mening, at vi skal være i Aalborg, og flere har også efterspurgt, hvornår vi ville komme tilbage, efter vi lukkede i Slotsgade, fortæller Line Petersen og tilføjer: 

- Samtidig giver den nye placering på Bredegade en god synergi med Kilo Vintage Sale på den anden side af torvet, så den mulighed ville vi heller ikke lade passere. 

Billede beskrivelse

Line Petersen regner med, at den nye placering yderligere kan give en god kundestrøm og skaffe en masse mennesker i butikken. 

Og man kan købe alt fra kjoler, strik og overtøj til bukser og skjorter - og meget mere, understreger Line Petersen. 

Dertil praktiserer man i Alice in Secondhand et nyt tilbud til sine kunder. Man kan således fylde en kurv - og uanset kurvens indhold koster det 100 kroner. 

Første åbningsdag for Alice in Secondhand på Bredegade er fredag 29. november - Black Friday - kl. 10. 

Fremadrettet bliver åbningstiderne identiske med dem i Kilo Vintage Sale - 10 til 18 i hverdagene og 10 til 16 i weekenden.  

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste