Sissel Edelbo holder shopping event: Spar 70% på unikke styles
Det aalborgbaserede modetøjsbrand Sissel Edelbo inviterer endnu engang til deres populære to-dages pop-up event, hvor en verden af farverige styles venter.
Det sker tirsdag d. 9. og onsdag d. 10. april på Lyngvej 1D i Aalborg fra kl. 7.00 til 18, hvor hele Sissel Edelbos showroom vil være fyldt med 2. sorteringsvarer og kollektionsprøver til favorable priser.
Brandet er kendt for et stort fokus på miljø og bæredygtighed blandt andet igennem kollektioner, der er skabt af genbrugs- og økovenlige materialer. Derfor giver et lagersalg også rigtig god mening.
- Vi stræber altid efter at finde de bedste løsninger, både når det gælder mode og miljø. Derfor vælger vi at tilbyde vores 2. sorteringsvarer til gode pris i stedet for at lade dem gå til spilde. På den måde kan vi sikre, at selv tøj med små fejl eller mangler stadig kan bringe liv og glæde i folks garderober, udtaler Sascha Nielsen, Content & PR Responsible hos Sissel Edelbo.
Unikke styles af vintage-stof
Til lagersalget kan du dermed se frem til at shoppe alverdens kjoler, kimoner, bluser og bukser i den unikke, farvestrålende og mønstrede stil, som Sissel Edelbo er kendt for. Alt sammen er det upcyclet fra vintage-stof ud fra en vision om at skabe et modebrand bygget på rene bæredygtige værdier.
Det betyder også, at ikke to af de mønstrede styles lavet af vintage sarier fra Indien, håndbroderede tæpper og andre genanvendte materialer er ens.
- Vi er bevidste om den store påvirkning, modeindustrien har på miljøet, og vi tror på, at ved at træffe ansvarlige valg kan vi gøre en forskel. Derfor er vores pop-up event ikke kun en mulighed for få fingrene i nogle unikke, populære styles, men også for at støtte en mere ansvarlig fremtid for modebranchen, siger Sascha.