Billede beskrivelse

Keramik, puder og interiør i lange baner: Høgh holder lagersalg med skarpe priser

Så er det i denne weekend, du kan gå på opdagelse i sjældne fund hentet hjem fra Marokko

29. april 2023 kl. 06.07

AALBORG: Elsker du at pifte din bolig op med lidt nyt interiør som en ny farverig pude, eller måske mangler du et stykke nyt keramik? 

Så skulle du overveje at smutte forbi Vesterbro 33A i denne weekend. For her kan du gå på opdagelse blandt sjove krukker, marokkanske puder og masser af lækkert køkkengrej, når Høgh Interiør afholder lagersalg.

- Du kan finde næsten alt til hjemmet, siger Rikke Høgh.

Billede beskrivelse

Lagersalget bugner af unikke fund i lækre materialer som messing og glas. Du finder også oliventræer og planter, som understreger den hyggelig og næsten sydlandske stemning.

 - Mange af varerne er fra Marokko, hvor jeg har udvalgt hver enkelt vare. Jeg kan godt lide, at nogle ting er lidt skøre. Og så skal de selvfølgelig også være funktionelle, siger Rikke Høgh.

Billede beskrivelse

Rabatterne, som du kan se frem til, varierer mellem 25 og 50 procent af normalprisen. Du finder lagersalget i baggården på adressen Vesterbro 33A. 

Lagersalget ligger lidt gemt inde i baggården lige ved p-pladsen ved Almen Kirkegård Parkering.

Lørdag og søndag kan du besøge lagersalget klokken 9-14. Er din weekend booket op, kan du også nå det mandag, hvor åbningstiderne er 9-13 og 16-19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste