Billede beskrivelse

Kæmpe lagersalg i Hasseris: Store besparelser og gratis goder venter

10. maj 2025 kl. 14.02

KFUM Hallen på Under Lien danner i weekenden 17.-18. maj igen ramme om et stort lagersalg for modetøj.

Både Noella, Tiffany Clothing og Vangsgaard tropper op med produkter til både kvinder og mænd.

Det oplyser Pernille Nielsen, Digital Operations Manager hos Noella, til Ligeher.nu. 

Der vil være både tidligere kollektioner, vareprøver og spotvarer - og alt sammen er det med priser fra 50 kroner, oplyser hun.

Dertil kommer, at der begge dage er gratis entré og gratis parkering ved KFUM Hallen. 

Billede beskrivelse

Der vil ligeledes blive fyldt op løbende i hallen med tøj fra de tre velkendte brands - og ifølge Pernille Nielsen forventer man "stor interesse" for arrangementet. 

Også adm. direktør i Noella, Lau Knudsen, ser frem til arrangementet. 

- Vi glæder os meget til at invitere til vores største lagersalg til dato - denne gang i samarbejde med både Tiffany Aalborg, Tiffany Clothing og Vangsgaard. Det betyder endnu flere varer, endnu skarpere tilbud og noget for både mænd og kvinder. Vi har samlet et stort udvalg af mærkevarer og populære brands til meget lave priser, og der vil løbende blive tilføjet nye varer under begge dage, så man ikke går forgæves, siger han. 

Man vil som kunde kunne betale med både kort, MobilePay og kontanter, oplyser arrangørerne endvidere. 

Lagersalget holder åbent i KFUM Hallen lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste