Billede beskrivelse

Julen starter på fredag - med æbleskiver i storcenteret

30. oktober 2024 kl. 19.02

Fredag den 1. november starter julen for alvor i Aalborg Storcenter, når der klokken 17.30 tændes op for julelysene i det store juletræ, kæmpe rensdyret og på facaden til GUL-indgang ved Aalborg Storcenter. Det skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.

Først vil Aalborg Garden, som er dagens nisseorkester, stille op foran GUL-indgang, hvor de vil spille julen ind klokken 17.15, mens de marcherer gennem gangene i takt til julemusikken.

I den anledning inviterer storcenteret til julehygge klokken 18 på Centertorvet med kaffe, saft og æbleskiver til de første 500 besøgende, fortæller Aalborg Storcenter.

På Nytorv i Aalborg Storcenter kan børnene være kreative og farvelægge juletræer ved tegnestationen. Her kan man også se de fine juletræer stå klar som du kan pynte med julepyntsmagneter.

Det vil derudover være muligt at møde maskotten Buller, der kommer og deler highfives ud fra klokken 17 til 20.

Denne dag har butikkerne åbent helt indtil klokken 22, så du kan allerede begynde juleshoppingen i god tid, eller du kan hjælpe et barn ved at give en julegave ved Ønsketræet. 

Med Ønsketræet kan du gøre en forskel og hjælpe med, at det bliver juleaften i flere hjem i Nordjylland, skriver Aalborg Storcenter i pressemeddelelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste