Ingen panik: Her kan du handle i påsken
De fleste butikker holder lukket i helligdage, men enkelte dagligvareforretninger holder åbent
AALBORG: Hvis du her til morgen opdager, at du har glemt at købe snaps eller karrysalat til påskefrokosten, er der ingen grund til panik.
For selv om hovedparten af byens supermarkeder holder helligdagslukket i dag, skærtorsdag, langfredag og påskedag og anden påskedag, så er der hjælp at hente, hvis du opdager, at der pludselig mangler en liter mælk i køleskabsdøren.
En række mindre butikker holder nemlig fortsat åbent. Her på aalborg.nu har vi samlet en række af de indkøbsmuligheder, du har.
Coop 365discount
Lige som du altid har kunnet handle i Fakta i helligdagene, kan du nu også det i Coop 365discount. De fleste har åbnet 8-21, mens enkelte butikker holder åbent helt til 22. Du kan finde åbningstiderne på din lokale Coop 365 her.
Netto
Køber du til daglig ind i Netto på Eternitten, i Nørresundby ved Forbindelsesvejen, Vestré Alle eller Vodskov, kan du også hive varer ned fra hylderne i alle påskens helligdage i netop disse butikker fra 7-22.
Rema 1000
Foretrækker du en tur i Rema 1000, må du forbi Nørresundby Vestergade (7-21), Danalien (7-22) ved Sohngårdsholmsvej eller Storvorde (7-21), som har åbent hver dag i påskedagene. Du kan tjekke om din lokale Rema 1000 her.
Spar
Handler du som regel i Spar på Kastetvej (8-22) eller i Gug (7-21 - påskedag og 2. påskedag åbner de dog klokken 8) kan du også handle her i alle påskedagene.
Meny
Meny på Østre Havnegade holder åbent alle påskedagene i tidsrummet 7-20.
Der kan også være andre indkøbsmuligheder, end vi har nævnt her i påskedagene.
Vil du være helt sikker på ikke at gå forgæves, skal du holde dig opdateret i din lokale dagligvarebutik om åbningstider i helligdagene.