Seneste nyt
Billede beskrivelse

"Hylderne bugner": I dag åbner kæde nyt byggemarked i Skalborg

17. maj 2026 kl. 06.03

SKALBORG: Byggemarkedskæden Jem & Fix rykker i nye lokaler i Aalborg-forstaden Skalborg. 

Og det skal fejres. 

Denne søndag morgen åbner kæden således nyt byggemarked på Halkjærvej i Skalborg - blot et godt, solidt stenkast fra den nu tidligere butiksadresse på Pioner Alle. 

Det skriver Jem & Fix i en pressemeddelelse. 

- Vi glæder os til at slå dørene op til den nye butik og vise kunderne alt det, vi har gjort klar. Hylderne bugner, udegården er fyldt med varer, og vi er klar til at tage imod det lokale fix det selv-folk. Vi håber, at mange kommer forbi og oplever stemningen, fortæller butikschef Lars Johansen. 

Billede beskrivelse

Den nye butik holder - i tråd med kædens øvrige omtrent 140 butikker på landsplan - åbent alle ugens dage kl. 8-19. 

På selve åbningsdagen vil der være kaffe og bagværk til alle kunder kl. 7.30-9, mens der fra kl. 12 venter en pølsevogn foran det nye byggemarked. 

Det nuværende byggemarked på Pioner Alle fylder godt 1000 kvadratmeter indendørs og tilsvarende udendørs. 

Den nye butik på Halkjærvej 2 får imidlertid samme størrelse inden for - og 1000 kvadratmeter mere udendørs. Heraf vil de 600 af dem være overdækkede.

Dertil har det nye byggemarked fået drive-in, så man kan handle direkte ind i bagagerummet eller på traileren. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste