Billede beskrivelse

Fredag åbner SNT sin nye kvindetøjsbutik "med et brag"

09. april 2025 kl. 15.02

En helt ny butik - og et helt nyt butikskoncept.

Det er, hvad det populære modebrand Shaping New Tomorrow slår dørene op til på fredag 11. april.

Og det skal fejres, skriver tøjvirksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi er virkelig overraskede og glade for den store interesse, der er for vores nye kvindeunivers. Derfor glæder vi os også helt vildt til at slå dørene op til den nye kvindebutik i Aalborg. Det betyder meget for os at kunne give vores kvindelige gæster et sted, der føles som deres, siger Kasper Ulrich, der er adm. direktør i Shaping New Tomorrow. 

Billede beskrivelse

Det nye butikskoncept beskrives som "mere feminint, organisk og hyggeligt" - og skal være en prototype for, hvordan fremtidens kvindetøjsafdelinger og -butikker kommer til at se ud i Shaping New Tomorrow-regi.

Åbningsfesten skydes i gang kl. 10 på fredag og varer til kl. 18 fredag aften. 

Kunststykket gentages både lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 11-15 - og alle tre dage i åbningsweekenden vil der være live-saxofonist, gratis kaffe og bobler samt gæste-DJ i butikken på Østerågade. 

Alle tre dage vil der ligeledes være goodiebags til en værdi á 1000 kr. til de første 50 kunder, der køber for mere end 500 kr. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste