Billede beskrivelse

Folk lå i kø i to døgn for en flaske Pingus: Nu sætter direktør ord på den vilde butiksåbning

17. marts 2025 kl. 06.02

Det var imødeset af mange. 

Og enkelte valgte endda at slå lejr foran Supervins nye butik på Eternitten - primært for at få fingre i det knaldgode tilbud på en flaske Pingus-vin. 

Over for Ligeher.nu Aalborg sætter direktør i Supervin, Mads Jensen, nu flere ord på både optakten til og selve åbningen af Danmarks største vinbutik. 

- Vi har haft en fantastisk åbning og har fået en fantastisk modtagelse. Der er virkelig mange, der har rost os for vores butik og som er glade for, at vi er kommet til Aalborg, siger Mads Jensen. 

Han kunne ved den store åbning fredag 28. februar se flere end 100 kunder stå i kø umiddelbart før åbningen. 

Billede beskrivelse

Den tætte trafik fortsatte i flere timer efter åbningen - og i de efterfølgende dage har Supervin også været en yndet destination for vinelskere. 

- Salget er gået over al forventning, så det er svært ikke at være positiv. Smagsanlægget er folk også meget, meget positive omkring. Jeg tror allerede, at vi har solgt 1000 smagekort på halvanden uge, så det er vældig populært og har været en kæmpe succes, siger Mads Jensen. 

Åbningsperioden har dog heller ikke været helt uden ridser i lakken for Supervin, der allerede i forrige uge måtte tage afsked med butikschef Daniel Sloth - blot to uger efter den store åbningsfest. 

Læs mere om det her: 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste