Er det dig, der skal overtage kendte lokaler i gågaden?
Engang husede stedet byens ældste bistro - nu skal det have liv igen som enten nyt spisested eller detailforretning
AALBORG: Det var et af byens ældste spisesteder, Føtex Bistro, der lukkede midt i maj.
Og nu kan vi fortælle, at de kendte lokaler i tilknytning til varehuset i Slotsgade netop er sat til leje - så drømmer du om at åbne restauration eller detailbutik lige midt i byen, så har du muligheden nu.
Men du skal måske ikke vente for længe med at forfølge drømmen, for det er lokaler, som har haft stor bevågenhed, siden bistroen åbnede i 1971.
Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der står for udlejningen, og her fortæller partner Martin Brasholt Mikkelsen, at der ikke er lavet en aftale endnu. Men man har allerede været i dialog med en restaurant om at overtage lejemålet. Og det er et spisested, vi ikke har her i byen i forvejen.
Lejemålet i Slotsgade 10 koster 735.000 kroner om året, du finder mere info her