Billede beskrivelse

Coolshop åbner den største LEGO-blomsterbutik i Danmark

30. oktober 2024 kl. 13.19

Aalborg Storcenter får snart en stor blomsterbutik, men ikke hvilken som helst. Coolshop åbner nemlig en LEGO-blomsterforretning, og den bliver den største af sin slags i Danmark, skriver Coolshop i en pressemeddelelse. 

Forretningen bliver indrettet som et blomsterunivers ligesom en helt almindelig blomsterbutik, men i stedet for rigtige blomster, vil der i stedet blive solgt blomster fra den populære LEGO Botanicals-serie. 

Kollektionerne fra LEGO Botanicals består af blomster, buketter og planter i alle mulige former og farver.

Et nyt koncept

I forbindelse med julehandlen slår Coolshop dørene op til en nye LEGO-blomsterforretning, hvor mere end 100 kvadratmeter bliver forvandlet til et botanisk univers med LEGO Botanicals, skriver Coolshop i en pressemeddelelse. 

- Efter stigende efterspørgsel på en fysisk Coolshop-forretning, kaster vi os nu for første gang ud i åbningen af en detailforretning, hvor vi samtidig tester et ganske særligt koncept. Vi har længe arbejdet på at åbne et helt Coolshop-butiksunivers i forbindelse med vores hovedkvarter i Nørresundby, og vi forventer at kunne realisere planerne i 2025. 

- Vores nye botaniske univers i Aalborg Storcenter bliver dermed startskuddet til vores fysiske butikseventyr, og vi glæder os til at opleve modtagelsen, siger Caroline Stigaard, People and Culture-manager hos Coolshop ifølge pressemeddelelsen. 

Billede beskrivelse

LEGO til de voksne

Den populære LEGO Botanicals-serie appellerer primært til voksne. Kollektionen blev introduceret tilbage i 2021 og indeholder blandt andet modeller af planter og blomster. 

Dermed kan du selv lave en buket af smukke LEGO-blomster til indrette boligen med. 

- hylderne – men naturligvis kun udført i LEGO. Vi ved desuden fra vores onlineforretning, at danskerne benytter julen til at forkæle hinanden lidt ekstra, og hermed bliver det nu også muligt at købe en lidt anderledes buket med hjem til dem, man holder af, lyder det fra Caroline Stigaard ifølge pressemeddelelsen.

Den nye LEGO Blomster-pop-up har åbent fra den 7. november til 31. december på Ny Gade i Aalborg Storcenter.  

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste