Billede beskrivelse

Central bygning i Bredegade får ny - men midlertidig - lejer

27. april 2025 kl. 06.03

I december bugnede stedet af jul og nostalgi, da Det Gamle Apotek havde juleudsalg i lokalerne. 

Og før det havde Bog & Idé i flere år sit bogudsalg i selvsamme lokaler. 

Men siden starten af januar har Bredegade 18 stået tom - trods den indbydende lokation på det lille torv centralt i byen. 

Snart får lokalerne dog nyt liv, når en ny lejer kommer til - dog kun for en kort stund. 

Således har undertøjs- og lingeribrandet Change lanceret et lagersalg i Aalborg - i hvad de selv kalder for en popup-butik.

Billede beskrivelse

Det fremgår af en begivenhed på Facebook

Her skriver Change Lingerie Outlet, at man sidste år "havde en fantastisk periode i Aalborg" - og at man derfor har set frem til at vende tilbage. 

Undertøjsbutikken har første åbningsdag fredag 9. maj - og holder åbent ind til og med torsdag 22. maj. 

Butikken vil holde åbent mandag til lørdag - og åbningstiderne vil hedde kl. 10-18 mandag til fredag og kl. 10-16 om lørdagen. 

Change Lingerie har i forvejen to butikker i Aalborg - én i Bispensgade og én i Aalborg Storcenter. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste