Billede beskrivelse

Både købmand og åbningsdato er på plads for ny Rema 1000 i Kærby

09. april 2025 kl. 18.02
Opdateret 10. april 2025 kl. 14.43

RETTELSE: Det fremgik tidligere af Rema 1000's hjemmeside, at butikken åbner første gang 14/9. Det er i stedet torsdag 14/8 kl. 8:00, Rema 1000 i Kærby har første åbningsdag

Det er ikke lige til at se med det blotte øje, når man svinger forbi Kærby. 

At her skal der på hjørnet af Hattemagervej og Ny Kærvej stå en Rema 1000-dagligvarebutik færdig i løbet af 2025.

Men faktisk er dagligvarekæden så langt med planerne, at man nu har styr på, hvornår butikken åbner for første gang - og også hvem der skal have ansvaret som købmand. 

Det fremgår af Rema 1000's oversigt over nye butikker

Her skriver discountkæden, at Rema 1000 på Hattemagervej åbner torsdag 14. august - og at det bliver Jacob Dalgaard, der pt. er købmand i Rema 1000 på Stenbjergvej i Aalborg Øst, der skal overtage butikken i Kærby.

Billede beskrivelse

Samme oplysninger bekræfter også Rema 1000's kommunikationsdirektør, Jonas Schrøder, over for Ligeher.nu. 

Jacob Dalgaard har været købmand i Rema 1000 på Stenbjergvej i otte år, men til august får han altså ny arbejdsadresse. 

Hvem der skal overtage for Jacob Dalgaard i Rema 1000 i Aalborg Øst er endnu uafklaret, oplyser Jonas Schrøder. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste