Billede beskrivelse

Alt koster 40 kroner - populært tøjbrand holder kæmpe lagersalg

Her får du muligheden for at fylde sommergarderoben op til en spotpris

20. juni 2023 kl. 10.45
Opdateret kl. 11.45

NØRRESUNDBY: Her kommer et lille tip, som du kun kan blive lidt Lykke-lig af.

For den store webshop Lykke by Lykke holder nemlig et kæmpestort lagersalg i Nørresundby torsdag 22. juni.

Det gør de i anledning af, at chefen Jane Lykke kan fejre 40 års fødselsdag, og i den forbindelse er teamet bag Lykke by Lykke kommet op med en ret fair pris per stykke tøj, som du forelsker dig i.

Billede beskrivelse

Alt koster 40 kroner

Du kan nemlig regne med at slippe 40 kroner per del netop denne dag, så her kan du få fyldt din sommergarderobe op til en rigtig god pris. 

Lykke by Lykke forhandler mærker som Moves, MbyM, Global Funk, Pieces, Neo Noir, A-View, ICHI og Mads Nørregaard - og mange flere.

Og selvom tøjet nok er det helt store trækplaster, så vil der også være både musik og lidt til ganen til at sætte den rette stemning.

- Planen er, at Morten B kommer og spiller en masse akustisk musik, og vi sørger for en masse varer til uhørt lave priser. Event Aalborg har lovet at kommet forbi og forkæle jer med lige hvad ganen trænger til, skriver Lykke by Lykke selv i facebookbegivenheden.

Du kan læse mere om lagersalget her - og ellers sætte kryds i kalenderen på torsdag 22 juni klokken 17-22, hvor du finder lagersalget på Lindholm Nærbanevej 5, 9400 Nørresundby.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste