Billede beskrivelse

365discount lukker i Vestbyen: Stort ophørsudsalg inden genåbning på ny adresse

10. april 2024 kl. 14.01
Opdateret 11. april 2024 kl. 12.54

Det var egentlig meningen at Rema1000 skulle have overtaget Aldis adresse på Dannebrogsgade 58 i Aalborg Vestby, da den tyske dagligvarekæde lukkede i Danmark i 2022.

Sådan blev det imidlertid ikke, og siden har købmandslokalerne stået tomme.

Se også
Rema-handel kollapsede i Vestbyen: Nu giver kæden en forklaring

Nu kan Coop-kæden 365discount dog bekræfte, at det bliver dem, der flytter ind på adressen. Det sker efter de har annonceret en lukning af butikken på Kastetvej pr. 5. maj.

- Butikken er for lille for os. Vi kan ikke have hele sortimentet af spot-varer og non-food-produkter, så vi glæder os meget til at flytte, fortæller butikschef Hogir Habo til Aalborg.nu.

Herefter rykker de over på den anden side af vejen og åbner dørene til en ny butik d. 17. maj. Det bliver en både markant større og nyere forretning, der venter de handlende i Vestbyen.

- Vi går fra 300 kvm til 1.000 kvm, så det bliver en helt anden oplevelse, og vi kan have plads til mange flere forskellige varer på hylderne, fortæller Hogir.

Se også
KaffeFair lancerer nyt brødudsalg og takeaway

Ophørsudsalg og åbningsfest

Flytningen markeres med et stort ophørsudsalg i hele uge 18 i butikken på Kastetvej 37. Fra mandag til fredag er der -25% på næsten alt i butikken, og lørdag og søndag sættes det yderligere ned til -50%.

Derefter flytter Hogir og hele hans hold til den nye adresse, hvilket fejres med et brag af en åbningsfest.

- Vi laver selvfølgelig en masse vilde tilbud, og det bliver helt lokalt og kun i vores butik. Vi ser frem til at byde kunderne indenfor i vores nye rammer, slutter Hogir.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste