Se køerne komme på græs: Der er stadig ledige billetter
Der er som regel et tilløbsstykke, når de danske økogårde slipper køerne fri om foråret. Både børn og unge elsker at se kreaturerne danse løs i glæde over endelig at komme på græs igen efter en lang vinter i stalden.
I år er Økodagen søndag 16. april, og selvom arrangementet er populært, er der stadigt ledige billetter. Økologisk Landsforening oplyser, at omkring halvdelen af billetterne til de nordjyske gårde er udsolgt.
- Vi ved fra tidligere år, at der er mange, der først beslutter i sidste øjeblik, om de skal med til Økodag. Derfor kommer det også til at gå stærkt med billetbookingen de næste dage, så hvis du vil være sikker på at kunne komme med til årets økofest, er det en god ide at få booket billet nu, siger Malene Jensen, der er projektleder i Økologisk Landsforening.
Herunder kan du se, hvilke gårde du stadig kan få billetter til.