Billede beskrivelse

Sådan er status på snevejret onsdag morgen

17. januar 2024 kl. 07.46

Det varslede snevejr ramte Nordjylland i nat.

Heldigvis er der godt nyt for morgentrafikanterne.

Ifølge DMI er vi nemlig ovre "det værste" med snevejret. Der er opklaring på vej til Nordjylland, og derfor stopper snefaldet også. Samtidig fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Trine Pedersen, til Nordjyske, at sneen mange steder er for våd til at fyge.

Til gengæld bliver den liggende som brun sæbe og er glat. Derfor opfordrer DMI til at passe på i morgentrafikken.

Nordjyllands Politi opfordrer også til, at man kører forsigtigt og i god tid. De anbefaler, at man tager mad, drikke, en skovl, varmt tøj og liggende med i tilfælde af, at man skulle sidde fast.

Nordjyllands Trafik selskab melder om risiko for forsinkede og aflyste busafgange. Togdriften forventes dog at køre.

I Aalborg var driften med alle bybusser indstillet, men den blev genoptaget klokken 06.25.

Du kan holde dig opdateret om busdriften her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste