Så er Starcade i gang
Der er blevet knoklet med at gøre klar - ikke mindst til en Amerikaner-truck, der lørdag viser Rocket League finaleturnering
AALBORG: I dag går det løs med Starcade, men torsdag knoklede fagfolk og frivillige stadig med at gøre det sidste klar til Danmarks største spil- og gaming festival Starcade. Arrangementet løber af stablen fra i dag fredag klokken 10.00 og resten af weekenden i Aalborg Kongres & Kultur Center.
I går eftermiddag ankom en amerikansk dame, som det ikke er sådan er at komme udenom - og det skal forstås helt bogstaveligt.
Hun hedder Betty, og er en vaskeægte amerikaner-truck, der skal fungerer som en kæmpe mobil scene, når de r lørdag skal vises Rocket League finaleturnering.
Festivalen er i gang resten af fredag, lørdag og søndag, og der deltager 45 forskellige spiludviklere fra Danmark og Norge.
De mange spiludviklere præsenterer på deres stande for publikum alt fra store og små nytænkende spil til alt fra mobil, tablet, spilkonsoller, pc og virtual reality på spilfestival-delen Starcade Game Scope.
Herudover er der et rigt program, der blandet andet byder på spil for både børn og voksne, foredrag om spændende emner, konkurrencer, esportskendisser, live kampe i EA SPORTS FIFA og CS:GO, og Troldspejlet: Råt for usødet 2018.
Der er gratis entré.