Billede beskrivelse

Så er det nu: Skynd dig hvis du vil se hitudstilling på Kunsten

Gratis billetter til udstilling om køn, magt og sex går rent ind hos studerende

14. maj 2021 kl. 18.30

AALBORG: Da Kunsten genåbnede 21. april, var det med et klart ønske om at få især unge og studerende ind at opleve den helt nye udstilling ”Toyin Ojih Odutola – Modvægtens teori”, inden den lukker 30. maj. Derfor har der været gratis entré til alle med et gyldigt studiekort.

Det har givet en eksplosiv vækst i antallet af studerende, der har tjekket ind på Kunsten. Normalt er der 57 studerende inde på en uge. Nu lyder antallet på 169, oplyser Kunsten i en pressemeddelelse.

Selvom Kunsten er glade for at se så mange studerende, så bliver fri entré til studerende ikke en fast ordning.

- Men det kan bestemt komme på tale at lave en lignende kampagne en anden gang, når det giver ekstra god mening i forhold til vores udstillinger, siger direktør Lasse Andersson.

Udstillingen, der behandler store emner som magt og kønsidentitet, skal 30. maj videre til Washington.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste