Billede beskrivelse

Så er det nu! Kom på madskattejagt med Stine Rex

Du skal skynde dig, hvis du skal nå det

31. august 2022 kl. 14.43

AALBORG: Skattejagt, pubcrawl, bar-hop - kært barn har mange navne. Sådan indledes beskrivelsen af madskattejagten med Stine Rex i programmet for Nordjysk Madfestival. Og at det endelige navn faldt på 'skattejagt', ja, det må siges at være passende, for det er ikke lige til at lokke ud af Stine Rex, hvor turen går hen til dette års madskattejagt.

Men du skal være hurtig, hvis du skal med. Skattejagten foregår på lørdag, 3. september, fra Gammeltorv, og der er allerede 150 tilmeldte til de i alt 200 pladser.

- Det bliver helt sikkert en sjov og anderledes måde at være sammen på, siger Stine Rex, der også selv kommer til at stå ved én af posterne.

- Det bliver i hvert fald noget andet end dét at sidde flere timer på en café. Jeg tror, at når man kommer ud at bevæge sig - så kommer man også ofte til at snakke om noget andet end det, man ellers plejer at snakke om.

Som de seneste tre år er madskattejagten arrangeret i samarbejde med Sarah Kruse fra Nordjysk Madfestival - og det, Stine Rex dog kan røbe, er, at deltagerne blandt andet kan se frem til at smage spændende drinks og snacks på en tur rundt til nogle af Aalborgs enestående restauranter og caféer.

Du har fra klokken 14-17 til at gennemføre den, og skattekortet bliver udleveret mellem 13.45-14.00. Skal du med, kan du tilmelde dig på nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste