Så er der forede støvler og konkurrencer
Bianco i Algade går live med vilde tilbud
AALBORG: Butikken i Algade er lukket, og udenfor er det bidende koldt. Og måske er det lige nu i disse dage med minusgrader, at du drømmer om, at du havde været forudseende og købt et par støvler med for? Så er det onsdag aften klokken 19.00, at du skal følge med på Biancos Facebookside. Der kan du nemlig spare op til 50% på netop det.
- Vi skal jo gøre noget og at lave en livevisning på Facebook, hvor kunderne kan se de gode tilbud, er en måde at komme i kontakt med kunderne, fortæller Jan Hvid fra Bianco.
Ud over præsentationen af foret fodtøj og de medfølgende tilbud, er der også mulighed for at score fede præmier.
- Vi vil også have nogle præmier, som vi udlodder. Vi har gavekort og nogle halstørklæder, som man kan vinde, fortæller Jan Hvid.
Du kan også finde de gode tilbud til de kolde tæer på hjemmesiden overtheshop.dk.
Hvis du benytter dig af de gode tilbud, er du også med til at støtte lokalt, og det har aldrig været vigtigere.
- Det er jo en svær tid, vi befinder os i. Lige nu kigger vi også ind i en fremtid, hvor der er rigtig mange, der sender penge ud af landet. Det sker, når der bliver handlet på nettet. Det kan man tit se, hvis man scroller ned på siden, at butikken er placeret i udlandet, lyder det fra Jan Hvid, der opfordrer til, at man også shopper lokalt.