Billede beskrivelse

Royal Run får en lille ny: Laver mini-løb i Kildeparken

Nyt løbefællesskab vil træne frem mod næste års event

25. august 2020 kl. 15.04

AALBORG: Det hyper-populære Royal Run er som bekendt endegyldigt udskudt til foråret. Men nu får løbet alligevel en form for aflægger eller lillesøster i år.

Søndag 6. september, hvor vi skulle have været ud at løbe det kongelige løb, laver løbefællesskabet Royal Runners - Run Together Aalborg nemlig et mini-Royal Run for alle i Kildeparken.

Der er afmærket en fem kilometer lang rute i parken, som man enten kan løbe eller gå mellem kl. 10 og 12. Der vil være god musik, kage og startnumre, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Mini-motionsløbet Royal Side Run sparker samtidig løbefællesskabet ’Royal Runners – Run Together Aalborg’ i gang. Fællesskabet er en officiel udløber af Royal Run, og tanken er, at du allerede nu kan begynde at træne frem mod løbet 24. maj næste år.

Fællesskaberne findes over hele landet, og hvert sted er der udpeget en gruppe værter til at stå for træningen. Her i Aalborg er det Sille Sørensen, Sofie Nygaard og Stine Kaasgaard, der er udpeget som værter.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste