Du kan risikere at komme til at holde i kø i det store kryds i den kommende uge. Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer
Risiko for kø: Stort kryds på Østre Alle skal graves op
Der skal lægges nye vandledninger ned ved Sohngårdsholmsvej
AALBORG: Vand må der til!
Derfor går kommunen i næste uge (uge 8) i gang med at forny vandledningerne på Østre Alle - nærmere bestemt i krydset ved Bornholmsgade og Sohngårdsholmsvej.
På Facebook skriver de, man vil forsøge at grave mindst muligt op i krydset, men at der vil være risiko for kø, mens de arbejder. De opfordrer i øvrigt alle, der færdes i området, til at holde øje med skiltene.
Fornyelsen af vandledningerne sker som forberedelse til etablering af plusbussen på Sohngårdsholmsvej. Det arbejde går i gang 2. marts.
Arbejdet på Østre Alle begynder i denne weekend, hvor busvejen i Bornholmsgade bygges om.
Der vil fortsat køre busser, mens der bliver arbejdet i næste uge.