Rekordlave priser: Flyv billigt fra Aalborg til 10 populære storbyer
Et nyt pristjek viser, at flypriserne i sensommeren er i det laveste niveau nogensinde
AALBORG: Hvis du går og drømmer om en lækker storbyferie, der ikke ripper kontoen, så er det her i den grad news you can use!
Priserne på flybilletter rasler nemlig ned, det skriver Travelmarket i en pressemeddelelse. Ikke nok med at priserne er lave her i sensommeren, så forventer ekspert, at resten af året vil fortsætte i samme stil med rekordlave flypriser til rejseglade mennesker.
Pristjekket gælder flybilletter t/r inklusive skatter og afgifter i uge 32 til 10 af de mest populære storbyer i Europa fra blandt andet Aalborg Lufthavn.
Prisfald på op til 36%
I forhold til sidste år er flypriserne fra Aalborg faldet med intet mindre end 36%, og dermed indtager Aalborg Lufthavn førstepladsen for største prisfald på landsplan.
Blandt de rekordbillige t/r flybilletter ses blandt andet Aalborg til Rom for den nette sum af 649 kroner.
Travelmarket.dk udgiver undersøgelsen i samarbejde med Dansk Flyprisindex, og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske destinationer.