Billede beskrivelse

En burger med grøntsagsbøf? Vi giver dig fem kødfrie burgere

Vi har testet nogle af Aalborgs plantebaserede alternativer

21. marts 2021 kl. 10.03
Opdateret 23. marts 2021 kl. 11.33

AALBORG: En fastfoodpusher med respekt for sig selv, skal da have et grønt alternativ på menukortet. Lysten til junkfood forsvinder aldrig, men det kan måske lette lidt på klimasamvittigheden at skifte den traditionelle bøf ud med bøf lavet på planter.

Og her er udvalget i Aalborg i den grad mangfoldigt. Vores nu:agent Victoria Skibsted har påtaget sig den udfordrende opgave at teste bare nogle af dem. Her er hendes dom over de grønne alternativer.

Billede beskrivelse

Første stop på ruten er hos Nadias Sandwich. Her falder valget på deres Halloumi Burger.

- Lækker burger med halloumi ost, auberginer, avocado, rødløg, rucola, tomat og olivenpesto.

- Dejlig, frisk burger med en masse smag! Mætter godt!

Nadias Halloumi Burger får 4 ud af 5 stjerner.

Billede beskrivelse

Det næste stop på den grønne rute er hos We Do Burgers. Her er det deres Vegetar Cheeseburger, som Victoria sætter tænderne i.

- Det er med økologisk grøntsagsbøf, cheddarost, sprød salat, løg, tomat og pickles samt dressing. De kommer som en menu, så du får en sodavand og fritter til! Bøffen var god, men kunne godt have tålt lidt mere smag.

We Do Burgers Vegetar Cheeseburger får 3 ud af 5 stjerner.

Billede beskrivelse

McDonalds har i en periode deres McPlant på kortet, og den skal naturligvis også lige forbi smagsløgene.

- McPlant er med en plantebaseret bøf lavet på ærte- og risprotein, dertil kommer der smeltet cheddar, salat, tomat, løg og pickles, samt en del dressing af bade mayo, sennep og ketchup. Man skal aldrig gå ned på dres! Selvom der var meget dres, blev burgeren lidt tør i det.

McDonalds McPlant får 2 ud af 5 stjerner, og er dermed dagens taber.

Billede beskrivelse

Det sidste og bedste stop på burgerruten bliver Grillens Burgerbar med deres The Loofah (Veggie).

- The Loofah er en økologisk friteret mexibøf. Dertil kommer der cheddarost, salat, tomat & grillen's mayo. Vi tilføjede pickles. Fås som menu med sodavand og fritter!

Der var to friterede bøffer i burgeren, så den mættede godt! På samme tid smagte den ligesom en god, gammeldags burger, som vi kender den - man tænkte ikke et sekund, at der manglede kød. De har gjort meget ud af bøffen og det kan smages!

Det er helt klart en guilty pleasure oplevelse, men uden alt for meget guilt.

Grillens Burgerbar, The Loofah får 5 ud af 5 stjerner og er dermed dagens vinder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste