Billede beskrivelse

Premiere i dag på en fandens fyrig kabaret

Det er elever fra Aalborg Talentakademi, der står på scenen på Teater Nordkraft

28. november 2018 kl. 08.00

Der har været godt gang i prøverne på Teater Nordkraft, hvor forestillingen De Syv Dødssynder har premiere i dag onsdag.

Forestillingen er med 30 talentelever på musik-, teater- og billedkunstlinjerne på Aalborg Talentakademi, og eleverne har selv lavet musik, sang og scenografi. Og de har også selv givet forestillingen overskriften: “En fandens fyrig kabaret.”

Billede beskrivelse

Omdrejningspunktet for forestillingen er, som navnet siger, de syv dødssynder: grådighed, dovenskab, misundelse, vrede, begær, hovmod og fråseri.

- Engang skulle man have tilgivelse for disse gruelige dødssynder for ikke at havne i Helvede, fortæller forestillingens instruktør Jacque Lauritsen.

-I dag er nogle af dem måske nærmest gået hen og blevet dyder man belønnes for. Men uanset hvad har de altid været en kraftfuld inspiration for kunsten; fra musik, litteratur og maleri til film og teater.

Billede beskrivelse

Det har derfor været et oplagt tema for det talentakademiets fællesprojekt, hvor Kulturskolens tre talentlinjer (MGK, BGK og TGK) går sammen om at skabe en musikalsk forestilling i samarbejde med Teater Nordkraft, forklarer Jacque Lauritsen.

Forestillingen har premiere onsdag 28. november, og spiller til og med fredag 30. november.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste