Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nu begynder ombygning af central rundkørsel i Nørresundby

21. september 2026 kl. 08.30

NØRRESUNDBY: Fra mandag 21. september begynder et længerevarende ombygningsarbejde af en central rundkørsel i Nørresundby.

Det drejer sig om rundkørslen ved Thistedvej og Lindholm Brygge.

Det oplyser Aalborg Kommune på Facebook.

Under anlægsarbejdet kan trafikanter på Thistedvej mod Aalborg passere arbejdsområdet i ét spor.

Trafikanter, som kommer fra Aalborg og skal mod Thistedvej, bliver ledt ad Stationsvej og Viaduktvej.

Formålet med ombygningen er at skabe mere sikre forhold for alle slags trafikanter.

Arbejdet forventes at vare en måned. 

- Vi opfordrer til at følge den opsatte skiltning og påregne lidt ekstra rejsetid, skriver Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune beklager de gener, det kan medføre.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste