Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Poul fightede sig igennem 50 omgange til Stafet for Livet: - Kræften skal ikke tage mig
Poul Hyldgaard Bertelsen har haft kræft hele tre gange. Derfor betyder det meget for ham at være med i Stafet for Livet, hvor han går sammen med andre nuværende og tidligere kræftpatienter
SKALBORG: Stafet for Livet blev afholdt i Skalborg 27. og 28. august. Kræftens Bekæmpelse står bag stafetten, der sætter fokus på fællesskab og de kampe, man går igennem som kræftpatient. Der bliver samtidig samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Stafetten bliver indledt af en såkaldt fighterrunde, hvor tidligere og nuværende kræftpatienter går den første omgang. En af fighterne i årets stafet på Dyrskuepladsen i Skalborg var 67-årige Poul Hyldgaard Bertelsen fra Dall Villaby.
Han endte med at kæmpe sig igennem i alt 50 omgange på ruten, der var 830 meter lang. Lørdag gik han 30 runder fra klokken 12 frem til midnat. Efter seks timers hvile var han i gang igen søndag, hvor han frem til stafettens afslutning klokken 12 nåede 20 runder mere.
- 50 omgange tager lidt på den gamle mand. Det er nogle trætte ben, jeg bærer rundt på, siger Poul Hyldgaard Bertelsen og griner.
Poul Hyldgaard Bertelsen har haft kræft tre gange. Først blev han ramt af lymfekræft i 1984. I 2014 fik han tyktarmskræft. Året efter fik han leverkræft, og det halve af 2016 modtog han kemoterapi.
Han har efterfølgende gået til genoptræning på Krop og Kræft, som man bliver tilbudt af sygehuset. Det var igennem træningen her, han endte som fighter til Stafet for Livet.
- Det er beviseligt, at motion kan holde kræften nede. Så det tænder noget i mig at holde mig i gang, siger Poul Hyldgaard Bertelsen, der stadig træner hos Krop og Kræft hver mandag.
- Det holder det sociale og det fysiske i gang. Hvis jeg har sprunget en mandag over, så kan jeg mærke det. Musklerne forsvinder sgu.
Især det sociale fylder meget for Poul Hyldgaard Bertelsen, når det kommer til den ugentlige træning og den årlige stafet.
- Der er noget ved den her forbandede sygdom, som man ikke kan snakke med familien om. De ved ikke, hvad man har været igennem. Det kan man snakke med de andre om ude på ruten. De er ligesindede, og de ved, hvad man har været igennem – og hvad man går igennem til stafetten. Hvis man lige har brug for at sætte sig, så ved de andre, at man bare lige skal have lov til at puste ud, fortæller han.
Når han går med andre, er det ikke svært at holde ud. Man kan holde tankerne lidt på afstand og støtte hinanden. Det giver energi til at fortsætte.
- Mit venstre ben blev ødelagt af kemoterapien. Det er nogle nervebaner, der blev ødelagt. Så benet hæver op, og så skal det have en pause. Og så er det i gang igen, for det kan ikke passe – kræften skal ikke tage mig.
Men når han går alene, bliver det svært.
- Der var ikke så mange derude lørdag aften, og så fylder det i hovedet. Så det er skønnest, hvis man har en at gå sammen med.
- Jeg gik alene et par timer frem til midnat lørdag. Og der knækkede jeg. Jeg gav op. Tankerne begynder at løbe. Jeg skal ind igen til noget kontrol til november, og hvordan går det mon – er der mon noget nyt? Men når man går sammen og snakker, så får man skubbet det væk, siger Poul Hyldgaard Bertelsen.
Han beskriver stemningen under stafetten som rigtig fin, men desværre var der ikke så mange deltagere. Godt nok var der dobbelt så mange som sidste år, men coronaen har gjort det svært de seneste år. Derfor håber Poul Hyldgaard Bertelsen, at der kommer endnu flere næste år.
- Så er vi endnu flere til at bakke om den gode sag, så vi kan få samlet nogle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Og du går igen næste år?
- Det er helt sikkert.
Mens det sociale og fysiske betyder rigtig meget for Poul Hyldgaard Bertelsen, når han deltager i Stafet for Livet, så er det netop pengeindsamlingen til Kræftens Bekæmpelse, der fylder mest.
- Jamen, det betyder alt. Der var nogle små børn, der var med til at gå. Det kan jo ikke passe sådan noget. At små børn skal have kræft. Men det kan desværre ramme alle. Jeg synes bare ikke, at det skal ramme børn. Det er noget af det værste. Så hellere en selv, selvom det er ubehageligt.
