Billede beskrivelse

Pop op-teststed åbner i Nørresundby hen over julen

Se her hvor og hvornår du kan få en hurtigtest for covid-19

21. december 2021 kl. 12.28

AALBORG: Behovet for coronatest stiger generelt i øjeblikket på grund af den store smittespredning omkring os.

Og i forbindelse med jul og nytår er forventningen, at der kommer endnu større efterspørgsel, da mange gerne vil være på den sikre side, inden vi mødes.

Derfor åbner et pop op-teststed i Nørresundby fra på onsdag 22. december og til og med 31. december. Det skriver Region Nordjylland på sin hjemmeside.

Du finder teststedet på Løvbakken 8 ved bowlingcenteret, og her er åbningstiderne:

22.-23. december kl. 8-20

24. december kl. 8-15

25. december kl. 10-20

26.-30. december kl. 8-20

31. december kl. 8-15

Du finder listen over alle teststeder i kommunen her på Region Nordjyllands hjemmeside

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste