Billede beskrivelse

Pirates får ny sponsor

Piratskibet får ny kraft med endnu en hovedsponsor

14. august 2018 kl. 09.20

AALBORG: Efter en fantastisk sæson, hvor Aalborg Pirates sikrede sig det første danske mesterskab i 37 år og samtidig vandt pokalturneringen, forstærkes piratskibet nu med en markant Aalborgvirksomhed. Det er entreprenørfirmaet A. Enggaard, der træder ind i hovedsponsorgruppen.

- Aalborg Pirates har gjort et stort arbejde både på og uden for isen. Ishockeyfeberen har for alvor ramt byen, og vi er stolte over, at vi nu kan bidrage endnu mere til, at sporten, ungdomsarbejdet og styrkelsen af Aalborg Øst kan fortsætte. Der er ingen tvivl om, at Aalborg Pirates gør en stor forskel, og vi håber, at vi kan inspirere andre til også at bakke op om klubben, siger Anton Hessellund, projektudviklingschef i A. Enggaard, i en pressemeddelelse.

Hos Aalborg Pirates er der glæde over den nye sponsor, for entreprenørfirmaet har fulgt sporten tæt gennem mange år, og de seneste år også fungeret som Cool East partner.

- Vi ser A. Enggaards indtræden i vores hovedsponsorgruppe som et markant kvalitetsstempel af klubben. Vi er både glade og stolte, men ved samtidig også, at der stadig skal arbejdes hårdt, så de mange gode initiativer og den flotte opbakning, vi møder fra byen, fortsætter, siger adm. direktør for piraterne Thomas Bjuring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste