Pak telt og sovepose: Tag børnene med og overnat på savannen
Kom helt tæt på dyrene, når Aalborg Zoo inviterer på en overnatning sammen med parkens dyr
AALBORG: Har du altid tænkt på, hvordan det må være at vågne op på savannen med lyden af savannens dyr i baggrunden? Eller har du stillet dig selv spørgsmålet, om dyrene efter mørkets frembrud planlægger en flugtplan, som de gør i Disneyfilmen Madagascar? Så er arrangementet her lige noget for dig!
Zoo åbner nemlig dørene efter mørket frembrud til en aften med hygge, underholdning og godnathistorier for de mindste.
Tag telt og sovepose med under armen og slå dig ned på savannen. Der tændes op i grillen, så der er mulighed for at grille medbragt mad i hyggeligt selskab eller købe mad på Skovbakken.
Programmet for den helt særlige overnatning
Kl. 16:00 Savannen åbnes for teltopsætning
Kl. 17:00-21:00 Griller vil være tændt på grillpladsen
Kl. 17:00-22:00 Bålpladsen vil være tændt
Kl. 18.30-20.30 Skoletjenesten er åben
Kl. 19:30 Optræden på ZoofariScenen
Kl. 22.00 Alle skal være ved teltene - der læses godnathistorie for børnene
Kl. 06:30 Godmorgen
Kl. 07:00 Grillerne er tændt
Kl. 07.00: Morgenmad i Skovbakken (Bestilles ved tilmelding)
Kl. 07:30 Hovedindgangen åbnes for udgang
Kl. 09:00 Farvel og tak for i dag
Det foregår to gange, fredag 20. august og lørdag 21. august.
Prisen er 250 kroner for en voksen uden årskort og 150 kroner for børn over 3 år. Årskortindehavere kommer ind for 50 kroner. Der kan tilkøbes morgenmad.
Du finder mere information om arrangementet her, hvor du også kan købe billet