Foråret myldrer frem - og de kommende dage får temperaturen også et gevaldigt løft. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Påskesolen vil skinne: Årets varmeste dage i vente
Det bliver tid til is og solbriller
AALBORG: Har du også slået øjnene op til gråvejr og småregn og tænkt, at det er rigtig mandag, så er der godt nyt på vej.
For ifølge meteorologerne så går vi nemlig betydeligt mere spændende tider i vente - når det gælder vejret.
De kommende dage får vi ikke alene solen at se, vi er også på vej mod årets hidtil varmeste dage.
Både tirsdag og onsdag får vi nemlig tørt med en del sol og helt op mod 16 grader - så du behøver ingen undskyldning for at finde solbriller og lidt lettere tøj frem.
Glæden varer dog forholdsvis kort - allerede fra torsdag er vi tilbage omkring 10 grader i dagtimerne, til gengæld skulle det fortsat holde tørt.