Billede beskrivelse

På med løbeskoene: Salling Halvmaraton er for alle

Det er snart tid til årets Salling Halvmaraton, og i år vil der være et nyt tiltag

16. oktober 2018 kl. 18.00

AALBORG: Salling halvmaraton 2018 løber af stablen søndag 4. november, og startskuddet går klokken 13.00 fra KFUM Hallen. Derefter har deltagerne 3 timer til at løbe eller lunte de 21,0975 km. Arrangørerne fra Aalborg Atletik og Motion fortæller, at ruten er flad og hurtig, og derfor kan alle være med.

Salling Halvmaraton er således en god mulighed for at komme i gang med at løbe længere distancer. Der er også mulighed for at samles i grupper og løbe sammen eller tage familien med til en hyggelig dag. I KFUM Hallens cafeteria er der mulighed for vente med en kop kakao eller lignende, mens løbet er i gang.

Billede beskrivelse

Hvis man har et mål om at løbe ruten til en bestemt tid, så kan man som noget nyt følge en fartholder. Der vil være fartholdere med tiderne: 1.35, 1.45, 1.55 og 2.00 timer Alle fartholdere har en ballon bundet fast til sig, så man nemt kan følge den tid, man gerne vil løbe efter.

Ved start vil der være en kort fælles opvarmning, så alle er klar, når startskuddet går klokken 13.00 bag ved KFUM Hallen.

Ruten er DAF-opmålt, og samtidig varetages tidtagningen af Sportstiming. Dermed er der garanti for, at ruten er målt præcist op, og at ens tid som deltager er passer.

Der vil være medaljer til alle deltagere og præmier fra Salling til de tre hurtigste kvinder og mænd.

Efter løbet serveres der varm suppe fra Slagteren og Kokken Gistrup samt frugt, saft og vand. På ruten vil der være væskedepoter ved 5, 10 og 16 km, så man kan få lidt at drikke undervejs.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste